En mors verden

img_0408Et nyt år er kommet.. Var vi parate? Vidste vi hvad vi fik ud af det gamle år? Hvad venter os i det nye?

For mange er et nyt år et nyt kapitel. En chance for at starte forfra. For at gøre nogle ting bare lidt bedre end sidste år. Sådan har jeg det.

År 2016 var fyldt med mange godt ting; uddannelse, arbejde og en fastansættelse, skolestart for Gustav og tid med familie, en masse dejlige veninder, venner og børn. Men – der var i den grad også udfordringer. Muligvis mit livs hårdeste år.

Et par måneders arbejdsløshed var en udfordring og en kamp at stå op til hver dag. En partner med stress, hvilket krævede at jeg havde fast i roret. Udfordringer i hverdagen. Kunsten at være en sammenbragt familie. Dagene som bare fløj afsted, så man ikke havde mere end tre timers samvær med ens børn i den travle hverdag. År 2016 satte i den grad nogle ting i perspektiv for mig.

År 2017 – velkommen til. Til min verden. En mors verden. Jeg har tænkt mig at tage dig i hånden. Vise dig, hvor vi skal hen. Det er nemlig mit liv. Jeg vil have mig selv med. Hver dag.

Jeg har normalt ingen nytårsforsætter, da jeg ikke tror på “nu skal du leve sundere Bolette”, “nu skære du ned på kagen” osv. Men i år er anderledes. Mit nytårsforsæt er at være en bedre mor. Min søns ve og vel skal komme i første række. Den skal ikke tromles ned af travlhed, manglende tid til at stoppe op og mærke efter, eller tromles ned af de udfordringer, som vi voksne til tider bokser med.

2017 skal være året, hvor der skal være tid. Kram. Kys. Nærhed. Gode snakke. Grin. Kærlighed. Ubetinget kærlighed.

Dét gør mig lykkelig. Dét gør en mors verden fuldendt.

Så kom, 2017. Vi skal den her vej.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *